Frøbjerg Bavnehøj er Fyns højeste punkt (131m), og sammen med Brændholt bjerg og Afgrunden i Vissenbjerg en del af det meget karakteristiske dødisbakkelandskab på Højfyn, med flade bakketoppe og stejle sider. I oldtiden var der formentligt et kultsted for Frøya/Frej/Frø (heraf navnet Frøbjerg), og i middelalderen var det et overdrevslandskab med græssende dyr. Nedenfor bakken, midt ude i Frøbjerg made (en lav forhøjning i landskabet omgivet af vand) lå indtil midten af 1600 tallet det befæstede borgtårn Frøbjerghus. Det har formentligt været meget svært at komme frem, da landskabet dels var bakket, og dels var præget af vådområder og skov. Efter fæstningen blev opgivet, blev delene genbrugt i gårdene i Frøbjerg, jorden blev delt op i lodder, og med tiden drænet og effektiviseret. Min oldefars bror fortalte min far, hvordan han som 4 årig blev sendt op på højen for at vogte gæs. Da han var barn i 1860’erne havde alle gårde i Frøbjerg et lille stykke jord på bavnehøjen, lige som de havde noget god jord, noget dårlig jord, lidt skov og lidt mose. På den måde var man dækket ind med det man skulle bruge for at klare sig. Med tiden mistede jorden på højen sin betydning, og i 1910 var han sammen med en gruppe borgere med til at få skabt et fynsk samlingssted på højen. Bønderne afgav noget jord og Frøbjerg Bavnehøj blev skabt som et samlingsplads for fynboerne. Der er siden sat 7 forskellige sten til minde om blandt andet kvindernes valgret og stavnsbåndets ophævelse. I 1945 blev området omkring højen og samlingspladsen fredet, og man oprettede en mindeplads for de fynske faldne under besættelsen. Fokus har gennem tiden været på højen som geologisk fænomen, og man har forsømt at kigge på den i biologisk perspektiv. Højen er i mange år blevet afgræsset af får, og har en vis værdi som naturområde, men har potentiale til at blive meget bedre. Fårene æder alle blomster, så insektlivet er begrænset. Brombærkrattet har en tendens til at tage over, og bliver med jævne mellemrum ryddet manuelt. Samlingspladsen bruges til festspil om sommeren, og de tilhørende marker bruges til parkering. Det er naturligvis vigtigt at mindelunden og festpladsen fortsat kan bruges som samlingspunkt, men hvorfor ikke lægge de tilstødende marker ud som ekstensiv helårsgræssede områder med f.eks gallowaykvæg?
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/froebjerg-bavnehoej-og-braendholt-bjerg